Ductus, som er markeret med en gul ring på billedet, er et blodkar som forbinder lungepulsåren (3) og kropspulsåren (7) hos fosteret.
Hos fosteret bliver blodet ikke iltet i lungerne, men i moderkagen. Derfor er blodcirkulationen til lungerne lav.
Det blod som kommer til højre hjertehalvdel (1-2) pumpes ud i lungepulsåren (3). Men i stedet for at fortsætte til lungerne passerer en stor del af blodet igennem ductus og direkte ud i kropspulsåren (7). Fosterets ductus bliver en genvej for blodet uden om lungerne.
